Hvis du har arbejdet med eksponeringsserier før, kender du problemet: enkelte fotos er ofte enten overeksponerede eller undereksponerede. Klassisk HDR kan udligne dette, men giver hurtigt et unaturligt look eller forstyrrende artefakter. Med HDR er det som regel kun værd at lave serier med 3 billeder, fordi behandlingen medfører, at dataene fra alle billeder går tabt, hvilket betyder, at disse data ikke længere er tilgængelige ved videre behandling. Det er helt anderledes med UDI, hvor alle data er tilgængelige indtil det færdige billede udgives.
Det er netop her, UDI (Ultra Deep Image) kommer ind i billedet.
Man tager simpelthen flere fotos af den samme scene med forskellige eksponeringer (f.eks. 5 stk.). Mange kameraer har en bracketing-funktion til dette formål. Det er vigtigt, at motivet ikke bevæger sig, dvs. landskab, arkitektur eller produktfotografering. Man arbejder fra et stativ og om muligt med fjernudløser eller selvudløser for at undgå rystelser af kameraet.
Disse lægges i Photoshop i lag oven på hinanden, pakkes som smartobjekt og beregnes i et Ultra Deep Image.
Det særlige: Alle originale billeddata bevares.
I modsætning til HDR giver dette en enorm fleksibilitet:
Lysstyrke og kontrast kan flyttes frit efterfølgende uden at der opstår grimme tonale brud eller kunstige artefakter.
Man kan udligne ekstremt lyse og mørke områder rent – og billedet virker stadig naturligt.
Hvornår er UDI en fordel?
Ved landskabsfotos med stærk kontrast mellem himmel og jord.
I arkitektur, når man ønsker korrekt eksponering både inde og ude.
Altid når man søger maksimal kontrol over det endelige resultat uden at miste billedkvalitet.
Kort sagt: Ultra Deep Image er som HDR – bare bedre. Man bevarer den fulde billeddybde, har mere spillerum ved redigering og undgår de typiske HDR-fejl.
